Gældsætningsgrad: sådan påvirker den din virksomhed

Her gennemgår vi, hvad gældsætningsgrad betyder, hvordan målet bruges, og hvorfor det er vigtigt.

Hvad er gældsætningsgrad?

Gældsætningsgraden måler en virksomheds gæld i forhold til egenkapitalen. Målet bruges til at evaluere virksomhedens økonomiske situation, finansielle risiko og kapitalstyrke. Gældsætningsgraden er en central faktor ved virksomhedsvurdering og bruges ofte af potentielle investorer og långivere til at vurdere risiciene ved at investere i eller låne penge til en virksomhed.

Gældsætningsgraden er nært beslægtet med nøgletallet soliditetsgrad, som også er et mål for en virksomheds økonomiske sundhed. Ligesom gældsætningsgraden handler soliditetsgraden om virksomhedens økonomi og stabilitet. Forskellen er, at soliditetsgraden måler, hvor stor en andel af aktiverne der er finansieret med egenkapital. Det betyder, at en høj soliditetsgrad er eftertragtet og et tegn på stabilitet og en solid økonomi i virksomheden. En høj gældsætningsgrad betyder også per definition, at virksomheden har en lav soliditetsgrad.

Det er almindeligt, at virksomheder har som erklæret mål at nå og fastholde en så lav gældsætningsgrad som muligt. Lav gældsætning betyder stabilitet og tryghed, både på kort og lang sigt. En lav gældsætningsgrad betyder også, at virksomheden står bedre rustet til økonomiske forandringer, har bedre muligheder for at dække uventede omkostninger og hurtigt tilpasse driften efter nye omstændigheder.

En høj gældsætningsgrad kan medføre betydelige ulemper. Men det er ikke altid negativt. Under visse omstændigheder kan en relativt høj gældsætningsgrad tværtimod være en fordel. Lånt kapital, der bruges strategisk, kan for eksempel føre til højere afkast og større indtægter.

Privat gældsætningsgrad

Gældsætningsgraden er primært et finansielt og regnskabsrelateret begreb, der bruges inden for virksomhedsøkonomi og regnskab. Men det kan også bruges i privatøkonomiske sammenhænge, primært til at beskrive forholdet mellem gæld og indkomst i en husstand. I de fleste tilfælde siger man kort og godt gældsætning i stedet for gældsætningsgrad, når det er privatpersoners gæld, der er tale om.

Sådan beregnes gældsætningsgraden

Den mest almindelige formel til at beregne gældsætningsgraden ser sådan ud:

Gældsætningsgrad = Justeret gæld ÷ Justeret egenkapital

Eksempel:
En virksomhed har gæld på 10.000.000 kr. og en egenkapital på 6.750.000 kr. Gældsætningsgraden bliver da: 10.000.000 / 6.750.000 = 1,48 eller 148%

En gældsætningsgrad på 1 eller mere (100 % og opefter) betyder, at gælden er større end egenkapitalen.

Risici ved en høj gældsætningsgrad

En høj gældsætningsgrad kan få flere negative konsekvenser for virksomhedens økonomi og fremtidige handlerum. Her er nogle af de mest almindelige risici at være opmærksom på:

• Øget finansiel risiko – En høj gældsætningsgrad betyder, at virksomheden er mere sårbar over for økonomiske forandringer og konjunkturnedgange.
• Højere renteomkostninger – Stor gæld fører ofte til højere renteomkostninger, hvilket belaster resultatet.
• Forringet betalingsevne – Ændringer i leverandørpriser, markedsrenter eller konjunktur kan hurtigt forringe pengestrømmen.
• Øget konkursrisiko – Små økonomiske marginaler kombineret med høj gældsætning øger risikoen for insolvens og konkurs.
• Vanskeligheder med at skaffe kapital – Investorer og kreditgivere er ofte tøvende over for virksomheder med høj gældsætningsgrad, hvilket besværliggør muligheden for at få tilført ny kapital.

Findes der en optimal gældsætningsgrad?

Hvad der er en god gældsætningsgrad, og hvad der er bekymrende højt, er relativt og afhænger helt af den specifikke virksomhed og dens forudsætninger. For det første er gældsætningsgraden primært værdifuld til at sammenligne virksomheder, der opererer inden for samme branche og sektor.

Servicevirksomheder har generelt, og bør også have, en forholdsvis lav gældsætningsgrad, da de ikke behøver så meget kapital i driften. For virksomheder inden for industrien, ejendomsbranchen, entreprenørvirksomhed og andre kapitalintensive brancher kan en betydeligt højere gældsætningsgrad derimod være helt normal.

Der findes dog nogle tommelfingerregler, man kan tage udgangspunkt i. Man plejer at sige, at:

• En gældsætningsgrad på 50 % eller mere regnes som høj
• En gældsætningsgrad på mindre end 25 % regnes som lav
• En "god" gældsætningsgrad bør ligge mellem 25 % og 50 %

Hvordan kan vi mindske virksomhedens gældsætningsgrad?

En virksomhed kan mindske gældsætningsgraden på to hovedmåder. Dels ved at betale af på og reducere gælden. Dels ved at øge virksomhedens egenkapital. For at opnå dette findes der flere strategier. Her er nogle almindelige tiltag, der ofte bruges til at mindske gælden direkte eller indirekte ved at øge egenkapitalens størrelse i forhold til gælden.

Sælg aktier eller udsted nye

Ved at udstede flere aktier via en nyemission eller ved at frigive flere af de eksisterende på markedet er det muligt at få tilført mere aktionærkapital i virksomheden. Den kapital kan i sin tur bruges til at betale af på gælden.

Genforhandl lån og kreditter

Renten på erhvervslån og kassekreditter fastsættes individuelt ud fra den pågældende virksomheds økonomiske forudsætninger. Hvis virksomhedens økonomi er blevet styrket, eller hvis I har en større forretningsrelation med banken, er det ofte muligt at forhandle sig frem til en bedre rente. Noget der fører til reducerede omkostninger og muligheder for at betale af på gælden.

Skær ned på udgifterne i driften

Findes der processer, der kan effektiviseres, eller unødvendige udgifter, I kan skære ned på eller eliminere helt? Ved at identificere områder, der kan effektiviseres eller gøres billigere, er det muligt at reducere udgifterne og bruge overskuddet til at betale af på gælden.

Øg virksomhedens indtægter

At have en tydelig strategi for at forbedre virksomhedens rentabilitet og generere højere indtægter er altid en god idé. Højere indtægter betyder også, at virksomheden får adgang til mere kapital, der kan bruges til at betale og reducere gælden.

Analysér gældsætningsgradens betydning på sigt

Sådan gør du for at analysere, hvordan gældsætningsgraden påvirker virksomhedens drift, risikoniveau, og hvilke fordele og ulemper situationen indebærer på sigt.

Fastlæg den nuværende gældsætningsgrad

Beregn virksomhedens gældsætningsgrad ved at dividere den samlede gæld med den samlede egenkapital.

Sammenlign med gennemsnittet i branchen

Sammenlign virksomhedens gældsætningsgrad med gennemsnittet i den pågældende branche og konkurrenter med lignende forudsætninger. Det giver et godt billede af virksomhedens finansielle sundhed i forhold til den pågældende branche, og hvordan den klarer sig mod konkurrenterne.

Gennemgå den historiske gældsætning

Se på, hvordan gældsætningsgraden har udviklet sig over tid. Er en høj eller lav gældsætningsgrad en vedvarende faktor, en igangværende tendens eller noget mere midlertidigt.

Høj gældsætningsgrad i en bestemt periode behøver ikke være negativt, hvis den lånte kapital bruges til ting som investeringer, udvikling af nye produkter, markedsføring og andet, der kan hjælpe virksomheden med at vokse og generere højere indtægter på sigt.

Analysér eventuelle fordele og ulemper

Evaluer potentielle risici og fordele ved virksomhedens nuværende gældsætningsgrad. Hvis gældsætningsgraden er bemærkelsesværdigt høj over en længere periode, uden at det fører til nogen fordele, bør virksomheden tage skridt til at forbedre situationen.

I visse tilfælde kan det dog være fordelagtigt at låne flere penge, selvom gældsætningsgraden derved bliver så høj, at den ville blive opfattet som problematisk i en anden situation. For eksempel hvis virksomheden ser en mulighed for at ekspandere og tage nye markedsandele. Gæld, der genererer et afkast længere fremme, er ikke per definition en belastning. Den kan også være et aktiv, der øger virksomhedens værdi.