Vad är likviditet?

Likviditet er et finansielt nøgletal, der viser virksomhedens evne til at betale regninger, tilgodehavender fra salg og kortfristet gæld. Af den grund er en god likviditet af afgørende betydning for, at virksomheden kan klare sine betalinger og håndtere uforudsete udgifter.

Hvad betyder likviditet?

Likviditet er et erhvervsøkonomisk nøgletal, der henviser til en virksomheds evne til at håndtere betalinger på kort sigt. For eksempel at betale løbende regninger, kortfristet gæld og uforudsete udgifter.For at gøre dette har virksomheden brug for adgang til likvide midler. Likvide midler er til gengæld aktiver, som virksomheden har direkte adgang til og kan bruge med det samme. Herunder tælles kontanter i virksomhedens kasse og penge på bankkonti.Aktier, værdipapirer og andre aktiver, som virksomheden ikke umiddelbart kan omdanne til penge, tælles ikke som likvide midler.En høj grad af likviditet betyder, at virksomheden har gode muligheder for at betale løbende omkostninger og uforudsete udgifter uden forsinkelse. Det betyder altså, at virksomheden har en god betalingsevne. Med en god likviditet er risikoen derfor lav for, at driften går i stå, eller at virksomhedens økonomi tager skade, fordi den ikke kan betale sin gæld.

Fordele ved god likviditet

En virksomhed bør stræbe efter en likviditet, der er tilstrækkelig god til at dække løbende omkostninger og eventuelle uforudsete udgifter. Kort sagt: at passe sine betalinger og holde gang i driften uden afbrydelser.En høj grad af likviditet giver også virksomheden en god sikkerhed. Den har helt enkelt forudsætningerne for at klare de fleste tænkelige økonomiske situationer. For eksempel at kunne håndtere gæld og passe sine betalinger, hvis en stor kunde falder fra, eller hvis der opstår en uforudset omkostning.Høj likviditet styrker også virksomhedens kreditværdighed og gør det derfor nemmere at opnå lån og kreditter på gode vilkår. God likviditet skaber desuden større tillid og gør det lettere at tiltrække potentielle investorer.En alt for høj likviditet er derimod ikke kun en fordel. Det betyder nemlig, at virksomheden har penge stående på en eller flere bankkonti i stedet for at investere dem i driften eller i aktiver, der kan give et afkast.

Hvordan beregnes likviditeten?

Der findes flere forskellige former for likviditet. De to primære er likviditetsgrad 1 (kasselikviditet) og likviditetsgrad 2 (balanselikviditet). Begge henviser, præcis som det overordnede begreb likviditet, til virksomhedens kortfristede betalingsevne, men de beregnes på forskellige måder.

Kasselikviditet (Likviditetsgrad 1)

Kasselikviditeten er størrelsen på virksomhedens likvide midler i forhold til den kortfristede gæld. Kasselikviditeten bør som regel være større end 1 (altså 100 procent eller mere).En kasselikviditet på 100 procent betyder, at virksomhedens likvide midler tilsvarer den kortfristede gæld.

Kasselikviditet beregnes således:Kasselikviditet = Omsætningsaktiver (eksklusive varelagre og igangværende arbejder) / Kortfristet gældalternativtKasselikviditet = (Omsætningsaktiver (eksklusive varelagre og igangværende arbejder) / Kortfristet gæld) x 100

Balanselikviditet (Likviditetsgrad 2)

Balanselikviditeten er på samme måde som kasselikviditeten et mål for virksomhedens betalingsevne på kort sigt. Den primære forskel er, at balanselikviditeten tager værdien af virksomhedens varelager med i beregningen, hvilket kasselikviditeten ikke gør.Dette betyder, at balanselikviditet er et nøgletal, der primært er interessant for virksomheder med et større varelager, for eksempel virksomheder inden for detail- og dagligvarehandlen.Inden for erhvervsøkonomi og regnskab plejer man at sige, at balanselikviditeten bør være 2 eller mere (altså mindst 200 procent).

Således beregnes balanselikviditeten:(Omsætningsaktiver (inklusive varelagre og igangværende arbejder) / Kortfristet gæld) x 100 = balanselikviditet

Hvad er et likviditetsbudget?

Et likviditetsbudget består af en opgørelse over virksomhedens planlagte ind- og udbetalinger i løbet af et regnskabsår. Likviditetsbudgettet giver et godt billede af virksomhedens kortfristede betalingsevne, altså likviditeten.Det er altid klogt at udarbejde et likviditetsbudget, selvom din virksomhed forventer at gå med overskud i løbet af året. Der kan nemlig opstå situationer, hvor der er mangel på kontante midler i virksomheden i en periode, selvom det endelige resultat ender i plus.Med et likviditetsbudget står I forberedte på den type situationer og kan nemmere træffe forholdsregler for at undgå eller mindske dem.

Likvid og illikvid

Modsætningen til likviditet er illikviditet. En person eller en organisation, såsom en virksomhed, der er illikvid, mangler likvide midler og risikerer ikke at kunne betale gæld til tiden. For en privatperson er midlertidig illikviditet og manglende betalingsevne ikke nødvendigvis et alvorligt problem, men for virksomheder er det betydeligt mere kritisk.Når der mangler likvide midler, kan det være så slemt, at hverken medarbejdere eller leverandører får løn eller betaling. Dette medfører hurtigt andre negative konsekvenser såsom rykkergebyrer og større gældssætning. En medarbejder, der ikke får sin løn, har for eksempel ret til at begære arbejdsgiveren konkurs. Det er altså i alles interesse i virksomheden at tilstræbe god likviditet.

Forbedring af virksomhedens likviditet

Der findes flere måder at forbedre virksomhedens likviditet på. Her lister vi nogle metoder, der kan være gode at tage i betragtning:

• Gennemgå virksomhedens løbende omkostninger:
• Et godt første skridt til at forbedre virksomhedens likviditet er at starte med at gennemgå omkostninger og udgifter. Det er ofte nemmere at skære ned på omkostningerne end at øge salget, særligt på kort sigt.
• Sørg for at få betaling så hurtigt som muligt:
• En måde hurtigt at forbedre virksomhedens likviditet på er at fakturere så hurtigt som muligt. Du kan for eksempel ændre betalingsfristen fra 30 dage til 14 dage, når du indgår aftaler med nye kunder.Det er også klogt at sende rykkerbreve ud med det samme, når en faktura er forfaldet. Hvis en kunde har afgivet en usædvanlig stor ordre, kan du også bede dem om at betale en del af beløbet forud.En anden mulighed er at benytte factoring. Det indebærer, at du sælger (eller belåner) dine fakturaer til et selskab og får betaling med det samme. Mange banker og finansieringsselskaber tilbyder muligheden for at sælge fakturaer til dem.
• Opret en kassekredit eller forhøj din kreditgrænse:
• En hurtig måde at forbedre virksomhedens likviditet på er at oprette en kassekredit. Kassekreditter fungerer efter samme princip som et erhvervskreditkort.Du får en øvre kreditgrænse og kan derefter foretage træk op til denne grænse. Samtidig betaler din virksomhed kun renter af det beløb, I reelt trækker på kreditten.Har I allerede en kassekredit, kan du undersøge, om det er muligt at forhøje kreditgrænsen. Hvis virksomheden er vokset eller har øget sin indtjening eller omsætning, er det som regel muligt at få en højere kreditgrænse, ofte i kombination med bedre vilkår.Man skal dog huske på, at man betaler renter af det beløb, man trækker på kreditlinjen. Det er også sådan, at erhvervslån generelt har en bedre rente end kassekreditter og derfor i mange tilfælde kan være et bedre valg.
• Lej eller leas driftsmidler:
• Undersøg gerne muligheden for at leje eller lease firmabiler, avanceret værktøj, maskiner og andre driftsmidler i stedet for at købe og eje dem selv i selskabet. Leasing kan være et attraktivt alternativ for virksomheder i opstartsfasen. På sigt er det dog ofte dyrere at lease end at eje driftsmidlerne.
• Forhandl med dine leverandører:
• Et klassisk greb til relativt hurtigt at styrke selskabets likviditet er at sikre, at du får gode betalingsvilkår fra dine leverandører. Det er altid klogt at forsøge at forhandle så gode vilkår som muligt på plads med leverandørerne.
• Hold øje med acontoskatten:
• Acontoskatten for selskaber betales løbende baseret på virksomhedens forventede overskud i løbet af året.Hvis du mistænker, at selskabet får et mindre overskud end det oprindelige skøn, kan du ændre forskudsopgørelsen hos Skattestyrelsen og justere det månedlige beløb ned. På den måde kan I beholde flere penge i virksomhedens kasse.
• Ansøg om betalingspåkrav via Fogedretten, hvis kunderne ikke betaler:
• Hvis en kunde ikke betaler trods adskillige rykkerbreve, kan du indgive et betalingspåkrav til Fogedretten og på den måde inddrive beløbet.Hvis en virksomhed går konkurs, får kreditorerne betaling i henhold til konkursordenen, som er reguleret i konkursloven.